Innovativ anvendelse af præfabrikerede træprodukter gjorde det muligt at indfri en ambitiøs arkitektonisk vision
Images copyright Sergio Grazia

Clamart sportscenter i storbyen med uventede trækurver

Innovativ anvendelse af præfabrikerede træprodukter gjorde det muligt at indfri en ambitiøs arkitektonisk vision

Published: 12-07-2016 00:00

Det nye Clamart Sportscenter er ‘en autentisk sportsby’ med en form, der er designet til at følge landskabet. Designarbejdet er baseret på definitionen af det arkitektoniske koncept af Gaétan Morales og hans team fra arkitektfirmaet Gaëtan Le Penhuel. Den tekniske løsning forbinder facaden og taget i en kontinuerlig struktur. Sportskomplekset indeholder en gymnastiksal, en martial arts-sal, en atletikarena og en tennisbane – alt sammen på en etage.

Innovativ anvendelse af præfabrikerede træprodukter gjorde det muligt at indfri en ambitiøs arkitektonisk vision 

"Dette projekt er virkelig exceptionelt, ikke bare pga. størrelsen, men også pga. formen. Med kurverne, de usædvanlige dimensioner og den store åbning i taget til atletikarenaen er der meget få stykker træ, der er identiske”, forklarer Antoine Roux fra Clamart-projektets ingeniørfirma Charpente Concept.

Med sin komplekse geometri bød udformningen af bygningens tag og skelet på store tekniske og æstetiske udfordringer, f.eks. den dobbelte kurve i visse dele af taget. Metsä Woods Kerto® LVL erstattede limtræ, der normalt bruges til lange buede bjælker.

Det begyndte med omfattende 3D-designarbejde

Innovativ anvendelse af præfabrikerede træprodukter gjorde det muligt at indfri en ambitiøs arkitektonisk vision 

I overensstemmelse med kommunens ønske var det primære arkitektoniske mål for Clamart Sportscenter at genskabe forbindelsen mellem to meget forskellige bymiljøer: et boligområde med parcelhuse og et område med højhuse. Hele bygningen blev skaleret og udformet i 3D. Der blev brugt 3.000 timer på designet, og der blev produceret 4.000 byggetegninger, der nu kan genanvendes i forskellige skalaer.

"Vi drøftede strukturel ydeevne og lavede analyser med vores modeller og beregningssystemer for at finde frem til den løsning, der passede bedst. Vi arbejdede særligt meget med situationsplanen. Hele designprocessen foregik i 3D, hvilket var nødvendigt pga. bygningens komplekse form," forklarer Gontran Dufour, der er direktør og partner i designfirmaet VS-A.

"Med 3D-modelleringsprocessen kunne vi eksportere information om de elementer, der skulle bruges i fremstillingsprocessen," afslutter Cedric Roux, direktør for entreprenørfirmaet Poulingue Design Office.

Kombinationen af et stærkt skelet og en buet strukturInnovativ anvendelse af præfabrikerede træprodukter gjorde det muligt at indfri en ambitiøs arkitektonisk vision Den innovative anvendelse af Kerto® LVL gav de bedste muligheder for krumning, så man kunne følge den arkitektoniske vision for komplekset. Metsä Wood leverede Kerto® LVL-spær til bygningens skelet og tagstruktur, der dækker et areal på 5200 m2.

Dette materiale gav større arkitektonisk frihed med større spændvidde og optimering af selve træstrukturen. Bjælkernes form gjorde det muligt at optimere materialet og begrænsede også spild takket være den nøjagtige tilskæring.

Da geometrien på tagets træstruktur er særdeles kompleks, var det vigtigt at sikre, at elementerne kunne klare de belastninger, der stammede fra tagets udformning. Bygningens stabilitet blev sikret ved hjælp af en gitterstruktur lavet af Kerto® LVL-bjælker. Strukturen overfører belastningen fra tagkonstruktionen, samtidig med at den giver den ønskede bygningsmæssige form. Visse områder i strukturen blev forstærket for at optimere tværprofilerne og reducere materialeomkostningerne for diagonalerne. 

Tilpasset, æstetisk og præcis løsning 

I Clamart-projektet betød den høje forbindelsesstyrke i den krydslimede Kerto-Q, at man kunne reducere antallet af samlebeslag og dermed størrelsen på stålpladerne. Alt dette gav betydelige besparelser for bygherren, både hvad angår materialer og tid. De mekaniske egenskaber for Kerto-Q LVL, især de krydslagte finerlag, øgede også fastgørelsesanordningernes modstandsdygtighed. Hulrummet i bjælkerne blev brugt til at skjule langt de fleste stålplader og integrerede metal-fastgørelsesanordninger som beslag, bolte og dyvler.

Ingeniørafdelingen konstruerede ekstra stærke stålsamlinger til Kerto® LVL, der for størstedelens vedkommende ikke er synlige. Det detaljerede designarbejde gjorde det let at montere de enorme bjælker i strukturen.

Clamart Sportscenter, teknisk information :

  • ​Grundareal 130 m x 40 m = ca. 5.200 m² 
  • 18 m x 36 m oval åbning over atletikarenaen 
  • Der er anvendt over 500 m3 Kerto LVL  
  • 70.000 dyvler og bolte 
  • 120 tons stål 
  • 1.000 stålsamlinger, alle forskellige 
  • 4.000 byggetegninger / 3.000 timers arbejde for Charpente Concept 
  • 12.000 timers tilskæring og samling af kassebjælker 
  • Anvendt Kerto-S: 53 m3 / Anvendt Kerto-Q: 546 m3 
  • Højden på det største spær: 1.200 mm 
  • Kerto LVL-kassebjælker med forskellig krumning og samlet med  fortsætterplader: 
    • 562 sekundære spær med længder fra 2,8 m til 4,3 m 
    • 41 tværstivere med en samlet længde på 40 m 
    • 28 langsgående søjler med længder fra 5 m til 8,5 m 
  • Største bjælkespændvidde: 30,4 m mellem støttepunkter

 

Se hele rekonstruktionen af det bemærkelsesværdige Clamart Sportscenter.

For more information, please contact:

Virpi Koskimies, Communications Specialist, Metsä Wood,
mobile: +358 (0) 50 4522203, Virpi.Koskimies[at]metsagroup.com